fredag den 4. april 2014

Sund snack: Tørrede abrikoser overtrukket med mintchokolade med valnøddedrys


Hvem skulle tro, at det ville tage så meget overskud fra en at tage en bacheloruddannelse? Og hvem skulle endda have troet, at når overskuddet endelig viste sig til at smide en opskrift op, så ville det være i min 12-dages eksamensskrivning? ;-) Men her kommer i hvert fald en opskrift på en lille sund snack - som minder om After Eight - og som jeg har nydt mens jeg har skrevet eksamen! 




DETTE SKAL DU BRUGE

Tørrede abrikoser
1 plade chokolade med mint (eller andet), minimum 70%
En håndfuld valnødder

SÅDAN SKAL DU GØRE
Start med at smelte chokoladen over et vandbad og hak valnødderne imens. Tag derefter en abrikos af gangen og dyp den i chokoladen, sørg for at den er helt dækket, og læg den til tørre på et stykke bagepapir. Gør dette til der ikke er mere chokolade tilbage. Drys de hakkede valnødder over og kom abrikoserne på køl til chokoladen er helt stivnet.

Nyd evt. med en god kop kaffe!

Ingen kommentarer: