søndag den 27. oktober 2013

Små hvidløgsbrød


De her brød er gode til tapas og suppe. De er sikkert også virkelig gode bare som snack! Jeg lavede dem forleden da jeg skulle til sammenskuds-tapasmiddag med nogle søde damer :-) De er hurtige men også snydeagtige - sådan er det når det skal gå hurtigt!


DETTE SKAL DU BRUGE
1 færdiglavet pizzadej, firkantet
Smør
Hvidløg
Lidt persille og groft salt til pynt

SÅDAN SKAL DU GØRE
Skær pizzadejen ud i små trekanter og læg dem over på en bageplade beklædt med bagepapir. Der skal ca. være 1 cm mellem hver trekant. Lav derefter en stærk hvidløgssmør af hvidløgene og smørret - gerne en stor omgang, resten kan gemmes hvis det hele ikke bliver brugt. Læg ca. en halv teskefuld på hvert brød, i midten. Bag i ovnen i halvdelen af tiden (som fremgår af indpakningen på pizzadejen), tag derefter brødene ud og strø en smule groft salt på og læg en lille kvist af persille ovenpå. Bag igen til de har fået lidt farve.

Ingen kommentarer: