lørdag den 20. juli 2013

Hjemmelavet ost med kun 2 ingredienser

Så er der endelig opskrifter klar igen! Her er det min kæreste der har lavet ost på kærnemælk, med løgkarse. Krydderurten kan man dog selv bestemme varianten af - men når man har en kæreste som arbejder i en skov var løgkarse altså et godt bud! Der bliver ikke voldsomt meget, men der bliver til nogle gode madder. På billedet er det mine agurkemadder med osten på! Virkelig mild og frisk ost!




DETTE SKAL DU BRUGE
1 liter kærnemælk
Krydderurt(er)


SÅDAN SKAL DU GØRE
Hæld kærnemælken i en gryde og sæt det på lav varme. Det må absolut ikke koge, men skal stå og blive varm indtil det skiller - så rør i det jævnligt. Det kan godt tage lidt tid før det er klart. Hak i mellemtiden krydderurterne. Når kærnemælken skiller og ikke kan skille mere kommes krydderurterne i. Sigt ostemassen i et viskestykke lagt i et dørslag. Vrid og pres godt så al væde kommer ud. Sæt osten på køl inden den skal spises.

Ingen kommentarer: