lørdag den 15. juni 2013

Salsa inspireret fra Nepal?

For nogle måneder siden havde vi besøg af et par af min kærestes gamle kammerater og den aften lavede de en ret de har fået mange gange, når de har været ude at rejse. Det var noget af det allerlækreste jeg nogensinde har smagt. Den her udgave er en wannabe-udgave, jeg har bare brugt det vi havde herhjemme. Jeg skal nok smide den rigtige ind en dag.

Vi spiste det som tilbehør til marineret kylling. Men den rigtige ret er vidst nok fra Nepal og typisk noget man får og bare sidder med en ske og snacker. Det gjorde vi også dengang!


DETTE SKAL DU BRUGE
(til ca. 2 portioner)

1 rød peberfrugt
1 orange peberfrugt
Ca. 3 cm. af en ingefær
½ agurk
½ løg
1 lille rød chili
1/4 salathovede
1 god håndfuld peanuts
2-3 spsk. sweet & sour sauce

SÅDAN SKAL DU GØRE

Snit peberfrugter, agurk, løg og salathovede, ingefær, meget fint. Tag kernerne ud af chili'en og snit også den. Del peanuts så de alle er halve og bland det hele sammen - også med sweet & sour saucen.

Ingen kommentarer: