onsdag den 13. marts 2013

Sunde muffins m. banan og hassselnødder

Jeg har ikke så meget andet at sige end, at de her muffins virkelig ER gode. Man skulle virkelig ikke tro, at hørte til den sunde ende. Og så mætter de også - det er jo fantastisk.


DETTE SKAL DU BRUGE
2 bananer
2 dl. havregryn
1,5 dl. grahamsmel
½ tsk. salt
1 spsk. flydende margarine
1 æg
1,5 dl. mælk
1 lille håndfuld rosiner
1 lille håndfuld hasselnødder
2 spsk. kakao

SÅDAN SKAL DU GØRE
Forvarm ovnen til 225 grader.

Mos bananerne med en gaffel og halver hasselnødderne. Kom alle de våde ingredienser ned i bananmosen og rør det hele godt rundt. Kom derefter alle de tørre ingredienser i og lad det stå for sig selv i ca 10 min. På den måde får grynene trukket al den væske de vil. Hæld dejen i muffinsforme og sæt dem på nederste rille i ovnen i 20 min.
Lad dem køle lidt af inden de spises.

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hvis man også vil spare på magarinen, så fungere det helt fint med to spiseskeer, olie i stedet. :D

Unknown sagde ...

Hvis man også vil spare på magarinen, kan man også bruge en eller to spiseskeer solsikkeolie eller lign. i stedet. :)
Opskriften er helt fantastisk, har brugt den tit, hvis jeg hurtigt skulle bikse noget lækkert sammen. :D

Toppenfin sagde ...

Det er et godt tip, ja!

Opskriften har jeg bikset sammen i 2009, så jeg var slet ikke så hip på sundhedstipsene dengang ;)

Og dejligt at høre at opskriften er god! Må prøve med olien, har ikke lavet dem i flere år, hehe.