onsdag den 27. marts 2013

Pæretærte

God gammeldags pæretærte. Den kan selvfølgelig laves med æbler også, så det bliver en æbletærte. Den er sindssyg rar at spise med en klat cremefraiche!



DETTE SKAL DU BRUGE
3 skrællede og delte pærer
180 g. hvedemel
110 g. stuetempereret margarine
85 g. sukker
½ tsk. vanillesukker
½ knsp. salt
1 æg.

SÅDAN SKAL DU GØRE
Forvarm ovnen til 200 grader.
Smuldr margarinen i melet og tilsæt resten af ingredienserne. Ælt det godt sammen til dejen hænger sammen men stadig er en smule klistret. Put dejen i tætnet madfilm og sæt den på køl i ½ time. Tag den derefter ud og del den i to dele som formes til kugler. Rul hver kugle ud mellem to stykker bagepapir så det former to lige store bunde. Læg den ene af bundene i en tærteform drysset med mel og læg derefter pærerne ovenpå. Kom den anden "bund" ovenpå pærerne og drys med sukker. Bag i ca. 40 minutter.

Ingen kommentarer: