onsdag den 13. marts 2013

Pizzaboller


Jeg bager ret tit forskellige ting til madpakken fordi min kæreste ofte er træt af rugbrødsmadder. De her kan man gøre med som man vil og de er nemme at lave :-)


DETTE SKAL DU BRUGE
25 g. gær
½ liter koldt vand
Ca. 600 g. hvedemel
1½ tsk. salt

Fyld
Ca. 2 dl. tomatpuré
200 g. skinke / cocktailpølser, eller begge dele
50 g. champignoner (kan undlades)
200 g. revet pizzaost
Olivenolie
Oregano (tørret)

SÅDAN SKAL DU GØRE
Forvarm ovnen til 225 grader.

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt. Kom herefter mel i lidt efter lidt og rør godt rundt med en håndmikser med dejkroge. Dejen skal være lind. Drys en smule med over dejen og lad den hæve tildækket i 2-3 timer i køleskabet eller et andet køligt sted. Når dejen er færdig med at hæve skal den formes til boller. Da den er meget klæg er det nødvendigt at dyppe hænderne i vand hver gang en ny bolles laves, så dejen ikke sidder fast på hænderne. Form bollerne i den størrelse du selv ønsker, men husk at de også hæver inde i ovnen. Læg dem med jævne mellemrum på en bageplade med bagepapir.

Kom ca. 1 tsk. tomatpuré på hver bolle og glat det ud med teskeen. Tilsæt skinke og/eller cocktailpøser skåret i små stykker og evt. champignon også skåret i små stykker. Kom til sidst ost og oregano på og stænk med en smule olivenolie. Bag dem i ca. 15 minutter og lad dem køle af inden de spises.

Ingen kommentarer: