søndag den 24. marts 2013

Jordbærmarmelade

Billig måde at gøre morgenbordet komplet på. Det kan jo i virkeligheden alligevel ikke betale sig at købe sådan noget her færdiglavet, når det er så nemt, billigt og hurtigt at lave selv. Tag jer ikke af min hjemmelavede label. Min kæreste spiser marmelade i hans naturel-yoghurt om morgen!


 

DETTE SKAL DU BRUGE
250 g. frosne jordbær
½-1 dl. sukker
Atamon (1 hættefuld som anvist på etiketten)

SÅDAN SKAL DU GØRE
Kom både jordbær og sukker i en gryde og sæt den på lav varme. Rør godt rundt mens jordbærrene optøs, og få så marmeladen op på kogepunktet. Mos jordbærrene med en kartoffelmoser (ske eller gaffel kan også bruges). Hvis en let og meget lind marmelade ønskes kan det hele blendes til sidst. Hæld på glas og sæt til afkøling.

2 kommentarer:

Amalie sagde ...

Mmmh, sådan laver jeg også selv marmelade.. :D

Men skulle du ikke have hørt det, så pas på de frosne bær :/ SUndhedsstyrelsen har været ude og sige, at de kan- og har givet leverbetændelse. :S

Toppenfin sagde ...

Det er så dejlig nemt.

Puha, sikke en nyhed! Nu må de da snart stramme op i den branche, altså. :-(