onsdag den 13. marts 2013

Hvidløgsolie m. chili

Så nem at lave og så god til madlavning. Hver gang vi er ved at løbe tør går jeg straks i gang med at producere mere af den :-) Og den er altså ikke voldsom stærk eller noget.
 
DETTE SKAL DU BRUGE
25 hvidløgsfed
2 chilier
1 tsk tørret oregano eller basilikum
1 knivspids salt
1 knivspids peber
Ekstra Jomfruolivenolie

SÅDAN SKAL DU GØRE
Skrald og pres hvidløgene ned i et glas eller glasflaske. Udhul de to chilier så der ikke er nogle frø tilbage (dette kan undlades hvis man ønsker en meget stærk olie) og skær dem i små, tynde strimler. Put krydderierne i og hæld olien over så det dækker op til 1,5 cm over blandingen og rør godt rundt. Sæt låg på og lad det trække mindst en uge inden brug.

Ingen kommentarer: