onsdag den 13. marts 2013

Hindbærsnitter

Altid en klassiker med hindbærsnitter. Jeg er vild med bunden, den kunne jeg leve af!

 

DETTE SKAL DU BRUGE
4 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
125 g. smeltet smør
3/4 dl sukker
1 tsk vanillesukker
½ dl. vand

Fyld

Hindbærsyltetøj

Glasur/Pynt

150 g. flormelis
2-3 spsk vand
Krymmel

SÅDAN SKAL DU GØRE

Bland mel og bagepulver sammen og rør smøren rundt i melblandingen bagefter. Tilsæt vanillesukker og sukker og rør det hele godt sammen med vandet. Rul dejen ud på bagepapir, til to ca. lige lange plader, på hver sit stykke bagepapir. Ca. 10 cm. brede og 30 cm. lange. Læg den ene plade over på en bageplade og smør hindbærsyltetøj ud over, et godt lag. Vip derefter den anden plade over på den hindbærsmurte plade. Bag "sandwichen" i ovnen i 20 min. ved 200 grader. Lad kagen køle af inden der kommes glasur og krymmel ud over.

2 kommentarer:

NatasjaS sagde ...

Mmmm jeg bliver helt sulten :)

Toppenfin sagde ...

Så er det bare om at komme igang Natasja ;-)