onsdag den 13. marts 2013

Flødeboller

  Jeg lavede dem her med små vafler med karamel indeni. Det kan jeg ikke anbefale. Så tag vafler uden karamel ;-) Det hele endte med at blive klistret i bunden.

DETTE SKAL DU BRUGE
(til ca. 25 stk med små vafler)

Vafler (som f.eks. disse)
6 æggehvider
360 g. sukker
300. g chokolade til overtræk
Kokosmel

SÅDAN SKAL DU GØRE
Forvarm ovnen til 150 grader.

Pisk æggehvider og sukker sammen til det er så luftigt, at det bliver siddende i skålen når den vendes på hovedet. Læg vaflerne på en bageplade beklædt med bagepapir og sprøjt små 'bjerge' af æggemassen ud over dem, ved hjælp af en sprøjtepose (eller pose med hul i hjørnet). Varm herefter 'bjergene' i ca. 5 minutter ved de 150 grader som ovnen er sat på, så fyldet bliver fastere og chokoladen lettere flyder ned over. Tag 'bjergene' ud og lad dem køle af. Smelt chokoladen i en kasserolle og dup det forsigtigt på med en bagepensel. Hæld kokosmel ud over inden chokoladen størkner. Køles af inden de spises.

Ingen kommentarer: